Campingpas forvirrer mange nye campister, fordi navnet lyder som noget obligatorisk. Det er det ikke. Det er et kort, der fungerer som legitimation og rabatordning på campingpladser, og hvis værdi afhænger fuldstændig af, hvordan man camperer.
Her er hvad kortet er, hvad det koster, hvor det gælder, og hvornår det kan betale sig.
Hvad et campingpas er
Et campingpas er et personligt kort, der identificerer indehaveren og de medrejsende familiemedlemmer over for campingpladsen. Det bruges i stedet for at aflevere pas eller kørekort i receptionen, og det giver samtidig adgang til rabatter og tilbud hos de pladser og kæder, der er med i den pågældende ordning.
De fleste kort indeholder desuden en form for ansvarsforsikring, der dækker skader, man som gæst forvolder på pladsen. Omfanget varierer mellem ordningerne, og det er værd at læse betingelserne frem for at gå ud fra, at man er dækket.
Kortet er knyttet til en person og gælder typisk for kortholderen, en medrejsende voksen og hjemmeboende børn under en vis alder. Rejser man som to par, skal der som regel to kort til.
De forskellige ordninger
Der findes flere kort i omløb, og de dækker ikke det samme.
Danske ordninger udstedes af campingbranchens organisationer og af de store kæder. De giver adgang til rabatordninger hos de tilknyttede pladser og bruges som legitimation i hele landet.
Internationale kort er beregnet til at fungere på tværs af landegrænser og accepteres på et stort antal pladser i Europa. De er relevante, hvis man rejser ud, og mindre relevante, hvis man holder sig til danske pladser.
Kædekort hører til én bestemt kæde af pladser og giver rabat hos netop dem. De kan være fordelagtige, hvis man i forvejen bruger den kæde, og værdiløse, hvis man ikke gør.
Fælles for dem alle: kortet er intet krav for at campere i Danmark. En plads kan bede om legitimation, men den kan ikke kræve, at du har et bestemt kort.
Hvad det koster, og hvornår det tjener sig hjem
Et årskort koster typisk et beløb svarende til en enkelt overnatning for en familie. Regnestykket er derfor ligetil: bruger du pladser, hvor kortet giver rabat, mere end en håndfuld nætter om året, har det betalt sig.
Tre forhold afgør det:
- Hvor mange nætter du camperer. Under en uge om året er det sjældent værd at købe.
- Hvilke pladser du bruger. Rabatten gælder kun hos de tilknyttede.
- Om du rejser ud af landet. Så skifter regnestykket, fordi legitimationsfunktionen bliver mere værd end rabatten.
Mange pladser sælger kortet i receptionen ved ankomst. Spørg, om der er rabat på første overnatning, hvis du køber det dér.
Hvad der ellers kræves for at campere i Danmark
Her er en oversigt over de faktiske regler, som ofte forveksles med kortet.
På en campingplads gælder pladsens eget reglement. Der er som regel regler om ankomst- og afrejsetid, ro efter et bestemt klokkeslæt, kørsel på pladsen, hunde i snor og afstand mellem enheder. Afstandskravet er ingen lokal opfindelse: det følger af brandhensyn.
Uden for campingplads må man ikke bare slå telt op, hvor man har lyst. På privat jord kræver det lodsejerens tilladelse. I offentlige skove og på en række naturarealer findes der ordninger for primitiv overnatning og fri teltning med egne regler om antal personer, antal nætter og afstand til bebyggelse.
Overnatning i autocamper på offentlige parkeringspladser er et lokalt spørgsmål. Nogle kommuner tillader det, andre forbyder det, og skiltningen på stedet er afgørende. At holde pause og sove i bilen er noget andet end at slå ud og campere.
Bål må kun tændes på anlagte bålsteder og aldrig i tørkeperioder med forbud.
Sådan vælger du campingplads
Mange danske pladser markedsfører sig med stjerner, og de siger noget om faciliteterne frem for om stemningen.
Stjernerne dækker forhold som sanitære faciliteter, elinstallationer, legeplads, kiosk og service. En plads med mange stjerner har mere udstyr; den har ikke nødvendigvis en bedre beliggenhed.
Det, stjernerne ikke måler, er udsigten, afstanden til vandet, støj fra en vej, hvor tæt enhederne står, og om der er skygge. De forhold betyder mere for en uges ophold end antallet af stjerner.
Fem ting, det er værd at spørge om, inden du booker:
- Hvor stor er pladsen pr. enhed? Der er stor forskel på en plads, hvor teltene står tæt, og en med hæk imellem.
- Er der strøm ved pladsen, og koster den ekstra?
- Hvor langt er der til toilet og bad? Med små børn er det afgørende.
- Er der skygge? En plads uden træer er ubehagelig i juli og fin i september.
- Hvad ligger der omkring? Motorvej, jernbane og en travl landevej høres tydeligt om natten.
Booking: hvordan pladserne fungerer i praksis
Bookingkulturen på danske campingpladser er anderledes end på hoteller, og det er værd at kende, før man planlægger en tur.
Mange pladser tager ikke forudbestilling i lavsæson. Man kører bare til og melder sig i receptionen. Det giver frihed og betyder samtidig, at man ikke kan regne med at få en bestemt plads.
I højsæsonen booker man, og de populære kystpladser er ofte fyldt måneder i forvejen til uge 28 til 31.
Mindsteophold. Flere pladser kræver to eller tre nætter i højsæson og i forbindelse med helligdage. Enkelte kræver en hel uge i juli.
Afbestilling. Reglerne varierer meget, og en del pladser tilbyder en afbestillingsforsikring for et mindre beløb. Ved camping i Danmark er vejret den mest almindelige grund til at aflyse, og det er sjældent dækket uden forsikring.
Ankomst og afrejse. Typisk ankomst efter klokken 13 og afrejse inden 12. Kommer man senere end receptionens lukketid, skal det aftales på forhånd; mange pladser har en aftenprocedure med nøgleboks eller bom.
Udstyr: hvad man reelt får brug for
Pakkelisten vokser, jo længere man har camperet, og de fleste ender med at bruge mindre, end de tager med. Det, der går igen som nødvendigt:
- Underlag. Den største enkeltforskel mellem en god og en dårlig nat. Et tykt selvoppusteligt underlag slår en tynd madras i både komfort og isolering mod kulden fra jorden.
- Ordentlige pløkker. De, der følger med teltet, er som regel de svageste. Længere pløkker i sandjord og kraftige i hård jord.
- Presenning eller fortelt. Et sted at være, når det regner, afgør ofte, om turen bliver forlænget eller afkortet.
- Forlængerledning. Er der strøm på pladsen, er stikket sjældent, hvor man har brug for det. Skal være beregnet til udendørs brug.
- Pandelampe pr. person. Billigt og redder aftenen.
- Vanddunk. Sparer et stort antal ture til hanen.
Og det, de fleste kan undvære: for meget køkkengrej, tre slags stole, og en kølebox større end køleskabet derhjemme.
Camping med børn
Campingpladsen er en af de få ferieformer, hvor børn får lov at bevæge sig frit, og det er hele grunden til, at mange familier vender tilbage år efter år.
Vælg plads efter legepladsen, ikke efter udsigten. Nærhed til andre børn betyder mere end alt andet for, hvordan ugen forløber.
Regn med at sove dårligere de første nætter. Lyset, lydene og det nye sted koster som regel to nætters tilvænning.
Tag en plan for regnvejr med. Spil, bøger og et sted at være tørt. To regnvejrsdage uden plan er den hyppigste årsag til en forkortet ferie.
Lav aftalen om grænserne tidligt. Hvor langt må de gå, hvornår skal de være tilbage, og hvad gør de, hvis de farer vild. Pladsen er overskuelig for voksne og stor for en femårig.
Priserne: hvad der kommer oven i
Prisen på en overnatning er sjældent hele regningen, og det overrasker de fleste førstegangscampister.
Personpris betales pr. voksen og pr. barn, ofte med forskellig takst.
Enhedspris betales for teltet, campingvognen eller autocamperen.
Strøm afregnes enten som fast dagspris eller efter forbrug.
Miljø- og turistafgift opkræves nogle steder pr. person pr. nat.
Bad er inkluderet på de fleste danske pladser i dag, men ikke alle.
Hund koster typisk et mindre beløb pr. nat.
Regn derfor altid med den samlede pris frem for med det tal, der står øverst. Forskellen mellem to pladser med samme grundpris kan være betydelig, når alt er lagt sammen.
Telt, campingvogn eller autocamper
Valget af enhed ændrer både økonomien, friheden og hvilke pladser der kommer i spil.
Telt er billigst at komme i gang med og giver adgang til flest steder, også shelterpladser og primitive overnatningsarealer. Prisen betales i komfort: man mærker vejret, og opsætning og nedtagning tager tid ved hvert stop. Til gengæld er en teltferie den, børn husker.
Campingvogn giver en fast base med seng, køkken og et fortelt, der fungerer som opholdsrum. Den egner sig til længere ophold ét sted. Ulemperne er anskaffelsesprisen, opbevaring uden for sæsonen, og at man skal kunne bakke med den. Kørekortreglerne afhænger af vognens vægt og bilens, og det er værd at tjekke, før man køber.
Autocamper er den fleksible løsning til rundrejser, hvor man flytter sig ofte. Man er selvforsynende og kan holde de fleste steder. Til gengæld skal man pakke sammen, hver gang man kører ud at handle, og pladsen indeni er begrænset for en familie.
Et godt råd til den, der overvejer at købe: lej først. En uge med en lejet vogn eller autocamper koster en brøkdel af et fejlkøb og afslører hurtigt, om formen passer til familien.
Pladsetikette
Der er en række uskrevne regler, som ingen fortæller i receptionen, og som gør forskellen på at være en god eller en irriterende nabo.
- Gå ikke gennem andres plads. Området omkring en enhed betragtes som privat, uanset at der ikke er hegn.
- Kør langsomt. Der er børn overalt, og de kigger ikke.
- Hold ro efter det aftalte tidspunkt. Lyd bærer langt mellem telte, og musik høres af hele rækken.
- Ryd op efter dig i fælleskøkkenet. Det er det sted, der oftest giver konflikter.
- Tøm ikke spildevand på græsset. Der er et sted til det.
- Sig hej. Dine naboer kommer til at være dine naboer hele ugen.
Sæsonen i Danmark
Påske til pinse er den bedste tid for dem, der vil have ro. Pladserne er åbne, priserne er lavere, og naturen er på sit flotteste. Til gengæld skal soveposen kunne noget om natten.
Juli er højsæson, og det er her, man skal booke i god tid, især ved kysterne. Mange pladser er fyldte i skolernes sommerferie.
August er ofte den bedste kompromismåned: varmt vand, færre mennesker efter den første uge, og stadig lyse aftener.
September er undervurderet. Varmt vand, tomme pladser og lavsæsonpriser. Mørket kommer tidligere, og det ændrer rytmen på en aften.
En del pladser holder helt eller delvist åbent hele året og har hytter, som er et alternativ, når det bliver for koldt til telt.
Sæsonplads og fastligger
Ud over den almindelige overnatning findes der to former, som fylder meget på danske pladser, og som forklarer, hvorfor en plads kan se fuld ud uden at der er nogen.
Sæsonplads betyder, at man lejer en plads for hele sæsonen, typisk fra forår til efterår, og lader campingvognen stå. Man betaler en samlet pris frem for pr. nat, og man kan komme og tage af sted, som man vil. For familier, der bruger pladsen mange weekender, er det både billigere og langt mindre besværligt end at trække vognen frem og tilbage.
Fastligger bruges om dem, der har haft samme sæsonplads i mange år. De er ofte pladsens uofficielle rygrad: de kender hinanden, de holder øje med tingene, og de er som regel de første, en ny gæst taler med.
For den, der overvejer en sæsonplads, er det værd at bede om at se pladsen på en travl weekend og ikke en stille tirsdag. Man køber et naboskab med i prisen.
Prisniveauet varierer betydeligt efter beliggenhed, og de eftertragtede pladser ved vandet har typisk venteliste. Det er en af de oplysninger, det kan betale sig at spørge om tidligt, hvis man er i gang med at overveje formen.
Korte svar om kortet
Campingpas er ikke lovpligtigt. Det er en rabat- og legitimationsordning. Kortet er personligt, så du kan ikke låne andres: navnet skal passe med den, der tjekker ind. Hjemmeboende børn under en vis alder er som regel med på forældrenes kort.
Om et dansk kort gælder i udlandet, afhænger af ordningen. De internationale kort er lavet til det, nogle danske er ikke. Forsikringen i kortet dækker typisk skader, du som gæst forvolder på pladsens ejendom. Den dækker ikke dit eget udstyr og erstatter ikke en almindelig indbo- eller ansvarsforsikring.
Camping i udlandet: hvad der er anderledes
Kører man sydpå, ændrer en række forhold sig, og de fleste af dem opdager man først ved ankomsten.
Legitimation. I flere lande er det almindeligt, at pladsen beholder pas eller kort under opholdet. Det er netop dét, et internationalt campingkort er lavet til at undgå.
Strøm. Stiktyper og især sikringsstørrelser varierer. Mange sydeuropæiske pladser leverer betydeligt færre ampere end danske, og en elkedel og en varmeblæser på samme tid slår strømmen fra.
Vand. Drikkevandskvaliteten er ikke ensartet, og der skelnes flere steder mellem drikkevand og brugsvand ved tapstederne. Skiltningen er værd at læse.
Pladsstørrelse og skygge. Sydeuropæiske pladser er ofte tættere, og skygge er en knap ressource, man booker efter.
Ro. Middagshvilen er reel mange steder, og aftenerne til gengæld længere og mere livlige end på en dansk plads.
Ingen af delene er problemer, når man ved det. De bliver først til problemer, når man forventer en dansk plads og får noget andet.
Hvad pladserne har ud over pladsen
En dansk campingplads er sjældent bare et areal. Faciliteterne varierer, og de afgør, hvor meget udstyr man selv skal have med.
Sanitetsbygning med bad, toilet og som regel et rum til opvask. Kig efter, om der er familiebad, hvis I har små børn; det gør morgenen markant lettere.
Køkken til fælles brug med kogeplader og ofte en ovn. Uvurderligt i regnvejr og for teltcampister.
Vaskemaskine og tørretumbler mod betaling. Afgørende på ophold over en uge.
Legeplads, hoppepude og boldbane. Det, børnene husker, og det man i praksis vælger plads efter.
Kiosk med de basale varer og ofte morgenbrød, som bestilles aftenen før.
Servicestation til autocampere med tømning og påfyldning.
Til gengæld er wifi stadig et svagt punkt på mange pladser. Dækningen rækker sjældent ud til alle pladser, og i højsæson deles den af mange. Regn med mobildata som primær forbindelse.
Danmark som campingland
Der er en grund til, at camping fylder så meget herhjemme, og den handler om geografi.
Ingen steder i Danmark er der mere end omkring halvtreds kilometer til kysten, og kystlinjen er usædvanlig lang i forhold til landets areal. Derfor ligger et meget stort antal campingpladser enten ved vandet eller inden for cykelafstand af det.
Dertil kommer afstandene. Fra et hvilket som helst punkt i landet kan man nå en helt anden landsdel på en formiddag, og det gør rundrejsen med telt eller vogn til en realistisk ferieform frem for et projekt.
Sæsonen er til gengæld kort og vejret uforudsigeligt, og det har formet den danske campingkultur. Pladserne har flere overdækkede fællesarealer end i Sydeuropa, forteltet er nærmest obligatorisk på en campingvogn, og hytter fylder mere i udbuddet, netop fordi de redder en uge med vedvarende regn.
Og så er der en kulturel side: campingpladsen er et af de få steder, hvor folk med meget forskellig baggrund tilbringer en uge side om side med to meters afstand. Det er en del af forklaringen på, at formen har holdt sig gennem årtier, hvor andre ferieformer er kommet og gået.
Kort sagt
Campingpas er frivilligt. Det fungerer som legitimation i receptionen, giver rabat hos de tilknyttede pladser og indeholder ofte en begrænset ansvarsforsikring.
Camperer du mere end en uges tid om året på pladser, hvor kortet gælder, tjener det sig hjem. Gør du ikke, er pengene bedre brugt på en aften mere ved vandet.